Kære rytter
Vi glæder
os til at se dig på vores 4-dages naturskønne rideferie, som vi håber, du vil
nyde. Her følger lidt praktiske og nyttige informationer til turen:
Kort oversigt:
Dag 1: Indkvartering.
Solnedgangsridt. Overnatning på Hanstholm Camping.
Dag 2: Dagsridt til Slette
Strand inklusiv udendørs frokost ved Bulbjerg og gourmetmiddag på eksklusive
Svinkløv Badehotel. Overnatning på ”Havblik”.
Dag 3: Dagsridt fra Slette
Strand retur inklusiv formiddagskaffe på Svinkløv Badehotel og udendørs frokost
ved Bulbjerg. Overnatning på Hanstholm Camping.
Dag 4: Formiddagsridt til
Vigsø. Afrejse.
Du skal bl.a. medbringe:
Fornuftige
”ridebukser (ikke glat stof)
Vind- og
vandtæt jakke
Godt
fodtøj, gerne med mønster i sålen og lidt hæl
Drikkedunk
og madkasse
Solcreme m.
høj faktor
Badetøj
(Fra maj til september har vi opvarmet pool)
Håndklæde
Dyne (eller
sovepose), pude og linned (kan evt. lejes hos os)
Viskestykke
og sulfo
En taske
pakket med pænt tøj. Vi opbevarer og udleverer tasken til jer på 2. dagen
Rytterkrav:
I løbet af
vores 4-dages rideferie rider du og hesten omkring
Rideferien kræver derfor, at du er rutineret rytter, og da der er flere strækninger på stranden med indlagt galop,
skal du kunne galopere for at kunne deltage. Bemærk at vi nogle dage rider af
samme stier/ruter.
Alle nævnte
tidspunkter for rideturene er afgangstidspunkter. Du skal møde ved stalden 30 min. før - for klargøring af hesten.
Alle ryttere skal bære ridehjelm, vi har nye
godkendte hjelme i alle størrelser. Al
ridning er på eget ansvar.
Om vores heste:
Vores
stald, Stald Vinur, har 14 førsteklasses, robuste og
glade islandske heste. Du kan også medbringe og ride på din egen hest. Prisen
er den samme.
Om vores guider:
Vores
guider kender hver enkelt hest og turen . Det giver
dig mulighed for at få en fantastisk oplevelse ud af turen.
Udvidet oversigt:
Dag 1
Solnedgangstur
Kl. 15.00: Indlogering i hytte (eventuelt før, hvis hytten er
klargjort).
Kl. 18.00 (tidspunkt
afhænger af årstiden): Vi mødes ved stalden. Tildeling af heste.
Kl. 19.00: Solnedgangstur. Ridning i klitterne langs
kysten ca. 2 timer.
Tidspunkter
varierer naturligvis efter årstid. Spørg ved bestilling efter nøjagtige
tidspunkter
OBS. Denne
dag sørger du selv for mad**
Dag 2
Dagsridt til Slette Strand incl.
frokost v. Bulbjerg og middag på Svinkløv Badehotel
Kl. 08.00: Vi serverer en dejlig morgenbuffet i
Restaurant ”Terrassen”.
Kl. 09.00: Vi mødes ved stalden. Medbring
drikkedunk, evt. lille madpakke, solcreme og badetøj (alt efter årstid).
Kl. 11.30 (ca.): Vi passerer Lild Strand, hvor der stadig er et aktivt fiskerimiljø.
Når kutterne kommer tilbage fra dagens fiskeri, sejler de direkte op på
stranden og bliver med et stort spil trukket helt op på stranden. Her losses
dagens fangst på traktorer og blive kørt til fiskeriauktionen i Hanstholm.
Denne form for fiskeri sker kun fra to lokaliteter i Danmark, vi passerer begge
på turen.
Kl. 12.30 (ca.): Ankomst til Bulbjerg, der er
Danmarks eneste fuglefjeld, som tårner sig næsten
Kl. 14.00 (ca.): Vi passerer Torup Strand, det
største af de to føromtalte fiskerisamfund. Der er ca. 25 fiskerbåde tilbage i
Torup, og de trækkes op på stranden af en kæmpemæssig bulldozer. Der er livlig
aktivitet på stranden, så chancen for at se en kutter blive trukket op på
stranden er stor.
Kl. 16.00 (ca.): Efter at have passeret det
fantastisk landskab ved Svinklovene, når vi Svinkløv
Badehotel, hvor vi forlader stranden og rider på forbindelsesvejen til
Slettestrand. På vejen passerer vi
Slette Å og ser (alt efter årstiden) orkideer, vandliljer og mange andre
fantastiske blomster, planter og urter.
Kl.17 -17.30 (ca.): Ankomst til ”Havblik” hvor vi skal
overnatte, og der er folde til hestene. Vi venter på jer og har medbragt
forsyninger og godter til hestene, ligesom vi har tages jeres taske med. Efter
et velfortjent bad og omklædning til pænt tøj er det tid at besøge det
eksklusive badehotel.
Kl. 18.30: Transport til Svinkløv Badehotel.
Her står menuen på hotellets 3-retters gourmetmenu med tilhørende vinmenu. Middagen indtages i romantiske omgivelser med den
prægtigste udsigt over klitterne og stranden, hvorfra I kan se hele stranden
helt op til Blokhus og Løkken.
Kl. 20.30 (ca.): Tilbagetransport til ”Havblik”,
hvor vi har forberedt te og kaffe samt byder på små, lækre kager. Her er der
tid til at hvile ørene, slappe af, snakke sammen og reflektere over dagens
oplevelser. Da alle formentligt er trætte, går vi til ro senest kl. 22.00.
Dag 3
Dagsridt, retur incl.
formiddagskaffe på Svinkløv Badehotel og frokost v. Bulbjerg
Kl. 07.30-08.30: Morgenbuffet på Havblik.
Kl. 09.00: Afgang fra Havblik ad
forbindelsesvejen til Svinkløv Badehotel.
Kl. 10.00: Te, kaffe eller varm chokolade på
Svinkløv Badehotel.
Kl. 12.30: Frokost ved Bulbjerg inkl. hvil på
en halv time.
Kl. 17.00 -17.30 (ca.): Ankomst til Hanstholm Camping.
Kl. 18.30: Vi serverer en dejlig buffet i
restaurant ”Terrassen”.
Dag 4
Formiddagsridt
Kl. 10.00: Ridning i klitterne ca. 2 timer. Vi rider en tur ud til Vigsø og
tilbage langs med stranden.
KL 13.00: Afgang og tak for denne gang.*
OBS. Denne
dag sørger du selv for mad.**
*Medmindre
du/I har bestilt en dag yderligere i hytten i forlængelse af rideferien, skal
du tjekke ud inden ridningen den 4. dag. Bagagen kan evt. deponeres v.
henvendelse i receptionen, hvis du ikke har mulighed for at opbevare den i din
bil.
** Vi har
mini-marked samt eget bageri, hvor du kan købe alt til madpakken og
aftensmaden. (Også salg af pizza og anden fastfood). Mini-markedet er lukket
fra ultimo september til primo april. Vi bager dog stadig frisk
morgenbrød/rugbrød hver morgen efter bestilling. Du kan låne en grill, hvis du
vil grille om aftenen.
*** Du kan
tage familiemedlemmer eller venner, som ikke deltager i rideferien, med i
hytten. Det koster almindeligt overnatningspris. Det vil også være muligt – mod
et tillæg - at de kan deltage i middagen på Svinkløv Badehotel (selv-transport)
og den øvrige forplejning i Cafe ”Terrassen”..
Såfremt der
er mindre end 4 deltagere på holdet, forbeholder vi os ret til at aflyse turen.
Vi vil tilbyde en alternativ dato i stedet.
Vi glæder
os til at se jer og ønsker jer en rigtig go´ ferie!
Med venlig
hilsen
Bent