Hanstholm

Den sidste vildmark I Danmark

 

Fotograf Palle Uhd Jepsen


Mellem Hanstholm-knuden og Klitmøllers markante kystfremspring ligger et klithede-landskab på næsten 4.000 ha skabt af hav, blæst og sand i forening. Undergrund-en består af kridt, der var havbund, dengang stenalderhavet for godt 6.000 år siden dækkede Nordjylland og opdelte Thy og Hanherred i et øhav. Da landskabet senere hævede sig, blev de enorme sandmængder, som Vesterhavets bølger kastede op på stranden, blæst ind over landskabet, hvor det efterhånden dannede et kilometerbredt klitbælte.
I takt med at hårdføre planter fandt rodfæste og bandt det løse sand, faldt klitterne til ro. Det blev nu muligt for andre planter at indvandre og danne et stabilt vegetationsdække.

Fotograf Palle Uhd Jepsen

Vildtreservat
Betegnelsen vildmark om Nord-vestjyllands klitheder dækker ganske godt den besøgendes første indtryk af egnens natur. Området syd for Hanstholm er ligesom andre heder og vådområder beskyttet gennem lovgivningen, men netop denne lokalitet er også udlagt som vildtreservat, det vil sige et område, hvor der tages størst mulige hensyn til beskyttelsen af fugle og pattedyr.
Før 2. verdenskrig lå klithedelandskabet mellem Hanstholm og Klitmøller opdelt i et stort antal større og mindre parceller ejet af egnens bønd-er og husmænd. Mange vidste næppe, hvor grænserne imellem de enkelte lodder fandtes i terrænet, og det store område blev da også i et vist omfang betragtet som et fællesareal, der kunne benyttes til husdyrgræsning og jagt.

Med jagtloven af 1931 blev det muligt for Jagtfondens midler at erhverve arealer med henblik på etablering af vildtreservater. I løbet af 1936 og 1937 opkøbte det daværende Klitvæsen på Jagtfond-ens vegne i alt 3.300 ha klithede syd for Hanstholm. Der blev fastsat regler for færdsel i området og indført forbud mod jagt, og i 1949 blev bestemmelserne indført i en formel vildtreservatordning. Vildtreservatet omfatter i dag de erhvervede areal-er samt ca. 240 ha af den tilstødende Tved Klitplantage, foruden den vestlige 2/3 af Nors Sø med til-grænsende vådområder og græs-arealer, i alt 3.750 ha.
Reservatbestemmelserne åbner mulighed for færdsel til fods i store dele af reservatet. Den centrale del af reservatet med søer, kær og andre vådområder er lukket for færdsel hele året. I reservatets øvrige dele øst for kystvejen er færdsel tilladt til fods fra den 16. juli til den 1. april, det vil sige udenfor fuglenes yngletid. Vest for kystvejen og på stranden er færdsel derimod tilladt til fods hele året. Jagt er forbudt i hele reservatet. I pjecens midteropslag findes et kort over Hanstholm Vildtreservat, hvor områder med bestemmelser for færdsel er afgrænset.
kort

Kulturspor i heden
Et af de få vidnesbyrd om en tidligere spredt bebyggelse i området findes ved Søndre Skovhus i reservatets sydvestlige del. I dag ses kun lave skeldiger, jordvolde og delvis tilgroede grøfter. Her findes i øvrigt også nogle forblæste krat af rødgran, lærk og birk som de sidste rester af plantningsforsøg, der blev udført i 1820'erne. Ved Nordre Skovhus i Gråkær samt på sletten - Blegsøsande - øst for Hykær har der også været enkelte beboelser, som for længst er revet ned. Beboelserne er ikke afsat på matrikelkortet fra 1860'erne. Det er derimod en tidligere bebyggelse ved Savbjerg, som også kan ses på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1797.
Landskabet i dag
Fra klitformationen, Isbjerg, der med sine 56 meter over havet udgør egnens højeste punkt, er der intet, der forstyrrer indtrykket af et naturlandskab skabt af vind og sand. Lave, forkrøblede krat af bjergfyr, møjsommeligt plantet i begyndelsen af vort århundrede for at dæmpe sandflugten, følger konturerne i landskabet.

Fra plantagekanten ved Isbjerg og mod vest ud til stenalderhavets gamle kystskrænt ligger en strækning med mindre klitter og græssletter. Nedenfor skrænten findes en perlerække af lavvandede søer og vest herfor klithedens vildmark, der strækker sig ud til Vesterhavet over en strækning på næsten fem kilometer.

Hedens vådområder
De fleste af områdets søer er beliggende i tilknytning til våde lavninger mellem Nors Sø og Sokland. Vådområderne fremstår som sumpede vildnis med bevoksninger af tagrør, kogleaks og andre vandplanter og tætte krat af pors og pil. Søerne er alle klarvandede, og hvor sandbunden ikke er dækket af dynd og tørvemos, kan man finde tvepibet lobelie og strandbo samt andre karakterplanter for den efterhånden sjældne, næringsfattige søtype.

Det fugtige område med kær og småsøer strækker sig fra Hykær næsten to kilometer mod vest og omslutter klitterne, Hykær Sande. Længere mod nord foran den gamle kystskrænt ligger Blegsø. Søen er forholdsvis dyb - ned til ca. 8 meter - og er ligesom Nors Sø en såkaldt karstsø, det vil sige en sø med kridtbund.

Øst for Blegsø rejser den gamle kystskrænt sig i 15 meters højde som en næsten vegetationsløs, stejl og lysende hvid kridtvæg. Nedenfor skrænten er bredzonen mod søen ganske smal, hvorefter søen hurtigt tiltager i dybde. Langs søens vestbred findes et lavt, sumpet terræn. Her er vegetationen domineret af star, padderokke og kragefod, som går jævnt over i en sumpbevoksning af tagrør, kogleaks, vandpileurt og vandaks.

Nord og vest for Blegsø danner et fugtigt hedekær forbindelsen til søen Sokland og vestsiden af Savbjerg.

Søernes åbne vandflader er flere steder dækket af flydebladsvegetation formet af vandpileurt, vandaks, åkande, smalbladet pindsvineknop og vandranunkel.
Fotograf Palle Uhd Jepsen

Klitlandskabet
Mod vest er vådområderne afgrænset af klitter, hvoraf de højeste, Gråbjerg Sande, Gråkær Sande og Hykær Sande, er bevokset med bjergfyr.
Landskabets vestlige del består overvejende af hede og klit bevokset med revling, hedelyng og hjelme. Syd og vest for klitpartiet Gråkær Sande ligger en afblæst flade, hvor grundvandet når op til overfladen og danner sumpede områder med småsøer, kær og klokkelynghede.

Reservatets ynglefugle
Hanstholm Vildtreservat er en af hjejlens få tilbageværende ynglelokaliteter i Danmark. Tidligere var hjejlen almindelig på de midt- og vestjyske heder. Antallet af rugende hjejler i reservatet tæller kun ganske få par. Lokaliteten er i øvrigt karakteristisk ved, at de fleste ynglefugle optræder fåtalligt, men til gengæld tæller arter, som efterhånden er sjældne i landet på grund af mange levesteders forsvinden.

Ved reservatets søer og andre vådområder yngler blandt andet den lille vadefugl, tinksmeden, der ligesom hjejlen er en forholdsvis fåtallig ynglefugl i Danmark. Af andefugle ruger gråand, krikand, spidsand, grågås og knopsvane. Reservatet er i sin helhed ynglelokalitet for mellem 30 og 40 forskellige fuglearter, hvoraf også kan nævnes rørhøg og trane.

Fotograf Palle Uhd Jepsen