Hanstholm
Den sidste vildmark I Danmark
Mellem Hanstholm-knuden og Klitmøllers markante kystfremspring ligger et klithede-landskab på næsten
I takt med at hårdføre planter fandt rodfæste og bandt det løse sand, faldt
klitterne til ro. Det blev nu muligt for andre planter at indvandre og danne et
stabilt vegetationsdække.
Vildtreservat
Betegnelsen vildmark om Nord-vestjyllands klitheder dækker ganske godt den besøgendes første indtryk
af egnens natur. Området syd for Hanstholm er ligesom andre heder og vådområder
beskyttet gennem lovgivningen, men netop denne lokalitet er også udlagt som
vildtreservat, det vil sige et område, hvor der tages størst mulige hensyn til
beskyttelsen af fugle og pattedyr.
Før 2. verdenskrig lå klithedelandskabet mellem
Hanstholm og Klitmøller opdelt i et stort antal større og mindre parceller ejet
af egnens bønd-er og husmænd. Mange vidste næppe,
hvor grænserne imellem de enkelte lodder fandtes i terrænet, og det store
område blev da også i et vist omfang betragtet som et fællesareal, der kunne
benyttes til husdyrgræsning og jagt.
Med jagtloven af 1931 blev det muligt for
Jagtfondens midler at erhverve arealer med henblik på etablering af
vildtreservater. I løbet af 1936 og 1937 opkøbte det daværende Klitvæsen på Jagtfond-ens vegne i alt
Reservatbestemmelserne åbner mulighed for færdsel til fods i store dele af
reservatet. Den centrale del af reservatet med søer, kær og andre vådområder er
lukket for færdsel hele året. I reservatets øvrige dele øst for kystvejen er
færdsel tilladt til fods fra den 16. juli til den 1. april, det vil sige
udenfor fuglenes yngletid. Vest for kystvejen og på stranden er færdsel derimod
tilladt til fods hele året. Jagt er forbudt i hele reservatet. I pjecens
midteropslag findes et kort over Hanstholm Vildtreservat, hvor områder med
bestemmelser for færdsel er afgrænset.
Kulturspor i heden
Et af de få vidnesbyrd om en tidligere spredt bebyggelse i området findes ved
Søndre Skovhus i reservatets sydvestlige del. I dag
ses kun lave skeldiger, jordvolde og delvis tilgroede grøfter. Her findes i
øvrigt også nogle forblæste krat af rødgran, lærk og birk som de sidste rester
af plantningsforsøg, der blev udført i 1820'erne. Ved Nordre Skovhus i Gråkær samt på sletten
- Blegsøsande - øst for Hykær
har der også været enkelte beboelser, som for længst er revet ned. Beboelserne
er ikke afsat på matrikelkortet fra 1860'erne. Det er derimod en tidligere
bebyggelse ved Savbjerg, som også kan ses på
Videnskabernes Selskabs Kort fra 1797.
Landskabet i dag
Fra klitformationen, Isbjerg, der med sine
Fra plantagekanten ved Isbjerg og mod vest
ud til stenalderhavets gamle kystskrænt ligger en
strækning med mindre klitter og græssletter. Nedenfor
skrænten findes en perlerække af lavvandede søer og vest herfor klithedens vildmark, der strækker sig ud til Vesterhavet
over en strækning på næsten fem kilometer.
Hedens vådområder
De fleste af områdets søer er beliggende i tilknytning til våde lavninger
mellem Nors Sø og Sokland. Vådområderne fremstår som
sumpede vildnis med bevoksninger af tagrør, kogleaks og andre vandplanter og
tætte krat af pors og pil. Søerne er alle klarvandede, og hvor sandbunden ikke
er dækket af dynd og tørvemos, kan man finde tvepibet lobelie og strandbo samt andre karakterplanter for
den efterhånden sjældne, næringsfattige søtype.
Det fugtige område med kær og småsøer strækker sig fra Hykær
næsten to kilometer mod vest og omslutter klitterne, Hykær
Sande. Længere mod nord foran den gamle kystskrænt ligger Blegsø.
Søen er forholdsvis dyb - ned til ca.
Øst for Blegsø
rejser den gamle kystskrænt sig i
Nord og vest for Blegsø
danner et fugtigt hedekær forbindelsen til søen Sokland og vestsiden af Savbjerg.
Søernes åbne vandflader er flere steder
dækket af flydebladsvegetation formet af vandpileurt,
vandaks, åkande, smalbladet pindsvineknop og vandranunkel.
Klitlandskabet
Mod vest er vådområderne afgrænset af klitter, hvoraf de højeste, Gråbjerg Sande, Gråkær Sande og Hykær Sande, er bevokset med bjergfyr.
Landskabets vestlige del består overvejende af hede og klit bevokset med
revling, hedelyng og hjelme. Syd og vest for klitpartiet Gråkær
Sande ligger en afblæst flade, hvor grundvandet når op til overfladen og danner
sumpede områder med småsøer, kær og klokkelynghede.
Reservatets ynglefugle
Hanstholm Vildtreservat er en af hjejlens få tilbageværende ynglelokaliteter i
Danmark. Tidligere var hjejlen almindelig på de midt- og vestjyske heder. Antallet
af rugende hjejler i reservatet tæller kun ganske få par. Lokaliteten er i
øvrigt karakteristisk ved, at de fleste ynglefugle optræder fåtalligt, men til
gengæld tæller arter, som efterhånden er sjældne i landet på grund af mange
levesteders forsvinden.
Ved reservatets søer og andre vådområder
yngler blandt andet den lille vadefugl, tinksmeden, der ligesom hjejlen er en
forholdsvis fåtallig ynglefugl i Danmark. Af andefugle ruger gråand, krikand,
spidsand, grågås og knopsvane. Reservatet er i sin helhed ynglelokalitet for
mellem 30 og 40 forskellige fuglearter, hvoraf også kan nævnes rørhøg og trane.