|
|
|
Naturen |
|
Naturen omkring Hanstholm Camping er totalfredet.
Fra toppen af skrænten ses lyngklædte klitter strække sig mod havet, så langt øjet rækker. Her finder du et rigt flora og fauna.
Flere sjældne urter har fundet overlevelse her, som det eneste sted i verden. Og er du til svampe, skal du ikke lede længe efter Karl Johan, kantareller eller andre spændende spisesvampe. |
| |
I de tidligste morgentimer kan du opleve kronvildtet forlade deres sovepladser på pladsens yderområder.
|
| |
|
Klik på billedet
og læs mere om danmarks sidste vildmark, som
begynder ved campingpladsen |
|
| |
Lyset i Hanstholm er ganske specielt. De farverige og til tider dramatiske solopgange og solnedgange over havet, har været – og er stadig - til stor inspiration for mange billedkunstnere.
|
| |
Stranden for foden af skrænten er et kapitel for sig selv. Her finder du Danmarks eneste forstenede koralrev, og med let trænet øje finder du hurtigt et fossil, en forstening eller et stykke rav.
For ganske nylig blev det hidtil største stykke rav i Danmark fundet her. Det vejede 4,2 kilo. |
| |
|
Campingpladsen
ligger på toppen af en 40 meter høj klittop, en
gammel ø skabt under den sidste istid. I fortiden
udgjorde øen Hanstholmen sammen med Bulbjerg de
forreste og yderste øer i et ørige i Stenalderhavet,
der strakte sig foran det, der i dag er kendt som
Limfjorden. Indtil for kun 1.000 år siden kunne man
syd for Hanstholm-øen sejle ind i Limfjorden, og
Vigsø var et driftigt udskibningsted med skudehandel
for landbrugsprodukter til Norge samt import af træ
fra Norge. Det er faktisk kun 100 år siden at
Vigsø´s betydning som udskibningssted ophørte, men i
dag er der ikke mange spor tilbage fra den tid. |
| |
|
Det er
fascinerende at stå på toppen af klitten og
forestille sig, at for godt 1.000 år siden sejlede
vikingeskibe og handelsskuder forbi dernede. Landet
har over de sidste 6.000 år rejst sig 6 meter, og
man kan tydeligt se, hvordan skrænterne er blevet
formet af havets bølger. Vandet Sø og Nors Sø er
dannet i de fjorde som løb rundt om øerne i det
forgangne ørige. Søerne er de reneste i Danmark,
idet grundvandtilløbene kommer igennem de tykke
kridtlag i bunden af søerne. Sigtbarheden ned i
vandet er typisk over 10 meter. |
| |
|
Hanstholm øen, som
lå ude i Stenalderhavet for 6.000 år siden, blev
formet af isen under den sidste istid, som skubbede
jorden foran sig op til det, som det er i dag.
Bakken, som er 64 meter høj på det højeste punkt,
ligger ovenpå et 50 millioner år gammelt koralrev.
Derfor finder man ikke den typiske hvide sandstand
her, som ellers er karakteristisk for vestkysten.
Stranden består af toppen af koralrevet, og revet
ses tydeligt oppe fra toppen af klitten. Stranden
består af større kalksten som er slebet runde af
havets bølger. |
| |
Stranden for foden af skrænten er et kapitel for sig selv. Her finder du Danmarks eneste forstenede koralrev, og med let trænet øje finder du hurtigt et fossil, en forstening eller et stykke rav.
For ganske nylig blev det hidtil største stykke rav i Danmark fundet her. Det vejede 4,2 kilo. |
| |
|
|
|
|
|
|